■ Bluetooth-forbindelse
Ved hjælp af Bluetooth-teknologien kan du oprette trådløse forbindelser
mellem elektroniske enheder inden for et område på maksimalt 10 meter.
Med en Bluetooth-forbindelse kan du sende billeder, videoer, tekster, visitkort
og kalendernoter, eller du kan oprette trådløs forbindelse til kompatible enheder,
som kan anvende Bluetooth-teknologien, f.eks. computere.
Denne enhed er kompatibel med Bluetooth-specifikationen 2.0, der understøtter følgende
profiler: Generic Access Profile, Hands-free Profile, Headset Profile, Basic Imaging Profile,
Object Push Profile, File Transfer Profile, Dial Up Networking Profile, Serial Port Profile,
Generic Object Exchange Profile og SIM Access Profile. Indbyrdes anvendelighed mellem
andre enheder, der understøtter Bluetooth-teknologi, sikres ved at bruge ekstraudstyr,
som er godkendt af Nokia, til denne model. Kontakt producenterne af andre enheder for
at bestemme deres kompatibilitet med denne enhed.
Der kan være begrænsninger forbundet med brugen af Bluetooth-teknologi i nogle områder.
Spørg de lokale myndigheder eller din tjenesteudbyder.
Funktioner, der bruger Bluetooth-teknologi eller tillader, at sådanne funktioner kører
i baggrunden, mens der bruges andre funktioner, øger behovet for batteristrøm og
reducerer batteriets levetid.